Hundeuld.dk     

Uld kunstner og designer Bente  Vinding

Artikel til bladet Siberian Husky 20.01.03 

HUNDEULD

af Annette Kampp

I decembernummeret skrev Ingrid Bach Petersen om sin oplevelse med at strikke med hundeuld. Det gav mig lyst til at skrive lidt mere om det emne.

To kilo uld

Det var med stor sorg vi måtte sige farvel til vores elskede Husky nytårsaften, hun blev 14½ år gammel. Dengang vi fik hende, erfarede vi hurtigt at hendes uld var lige så lækker som angora, og fra starten gemte vi hendes uld. Det er blevet til næsten 2 kg hundeuld i alt. I alle årene var vi på udkig efter en person der kunne karte og spinde. Det var ikke let at finde en, men ved en festlig tilfældighed mødte vi Bente, samme Bente som Ingrid omtaler i sin artikel.

Bente vil gerne slå bro imellem de hundefolk der har ulden, og dem som er vilde med at aftage det. Bente vil oprette en hjemmeside, som alle hundefolk og håndarbejdsinteresserede kan få glæde af. Siden vil omhandle: salg, bytte, køb, "give væk", strikkeopskrifter og gode råd om strikning fra alle der har lyst til at lægge noget ind på www.rokken.dk  Hvis siden ikke er kommet i gang nu, så prøv lidt senere. I kan få kontakt til Bente på www.hundeuld.dk her kan I også se alle de mange spændende ting hun laver.

Poncho, huer og pandebånd

Ud af Huskys uld har Bente strikket (jeg kan ikke selv finde ud af at strikke) en poncho samt  adskillige huer og pandebånd som vi denne jul gav til familie og venner, der har haft en særlig tilknytning til Husky. Og der er minsandten stadig garn tilovers. Vores unge hund Djenka, 3 år gammel, har ikke fældet så meget endnu, så hun har kun kunnet levere de mørke kanter til nogle af huerne. Nu da vi har mistet Husky, er det et rigtig dejligt, varmt minde at have om hovedet i den kolde tid, og så er det på en måde som om hun stadig er med på traveturene.

Gode råd

Hvis I efter at have læst dette skulle få lyst til at begynde at samle, så lad være med at lægge ulden i plastikposer, men brug f.eks en papkasse eller en papirsæk. Materialet er levende og skal have luft. Det er kun den bløde uld der kan bruges, de lange hår kan I smide ud til fuglene. Hvis I synes ulden lugter af hund, og tænker på at vaske det, så lad være -  hvis det bliver vasket, kan det ikke bruges. Hvis I har flere hunde, er det en god ide at sortere ulden i farver, så kan der strikkes noget virkelig smukt med et flot farvespil.

Man skal være forberedt på at det færdigstrikkede tøj fnugger meget i starten. Her kan det  hjælpe hvis man lægger det strikkede i en plastikpose og ind i fryseren i et par dage, og så nulrer det når man tager det ud, så vil de løse hår falde af. Hvis I stadig synes det lugter lige lovligt meget af hund, så læg det til luftning i en uges tid. Tøjet skal helst vaskes så lidt som muligt. Hvis det bliver nødvendigt, skal det vaskes i hårshampoo eller uld vask og lægges fladt til tørre.

Man vil aldrig føle sig våd når man har uldtøj på, da ulden kan absorbere fugt helt op til en tredjedel af sin egen vægt uden at det føles vådt -

og jeg lover jer at man kan holde varmen i hundeuld!

Rigtig go' fornøjelse.