Hundeuld.dk
Uld kunstner og designer Bente Vinding
Cashgora er det navn, man bruger på uldfibre
som fremkommer ved krydsningen af Angora buk med geder af anden race.
Cashgora uld ligger i tykkelsen, imellem Cashmere og Mohair, og er meget glansfuldt.
Det er kendt, som værende den første nye type af uld, på verdens markedet i 100 år.
Jeg sælger et meget blødt garn fremstillet fra mine Cashgorageder og Wensleydale får.
Kvaliteten og blødheden er unik indenfor uldprodukter.
Wensleydalefår
Racen der, som den eneste i verden, har en naturlig resistens mod scrapie, har vi nu importeret til Danmark.
Dyrene var drægtige da vi modtog dem, og lammene vil kunne ses her på siden til efteråret.
Opdrættet som startede i North Yorkshire tidligt i det 19. århundrede, er resultatet af rendyrkning af longwool siden sent i det 18 århundrede, sandsynligvis for at få gode væddere til krydsning med højlandsfår. Et karakteristisk dyr, kaldet Bluecap, blev den direkte stamfader. Avlen er enestående, idet opdrætterforeningen både kender stamfaderens og dennes forældres data. Bluecap fødtes i 1839 i den lille landsby East Appleton, 5 miles NNV for Bedale i North Yorkshire. I en alder af 2 år vejede Bluecap 203 kg. Faderen var en fremragende Leicestervædder, der stammer fra en lokal longwoolstamme, der ikke findes mere. Hans enestående karakterer, der ikke behøvede mere Leicesterblod, er også kendetegnende for afkommet: Det mørke skind, kraftig kvalitetsuld - to klipninger om året.
Jacobs Fåret hører til i den lette race af får, et voksen dyr vejer ca. 50 - 65 kg. og har som regel farver i sort, brun og hvid.
Både får og væddere kan have op til seks horn i en længde af ca. 30 cm. og opefter. Jacobsfårenes oprindelse er uvis, men vi ved at den er beslægtet med får fra mellemøsten. Jacobsfår er meget særpræget, der findes ikke to der er ens. Ulden er broget og især eftertragtet til håndspinding og vævning af naturfarvet stof. En unik ting er, at Jacobs fårets uld bliver blødere med fårets alder, hvilket ikke ses på andre racer.
Australien er det sydaustralske Research og Udviklings Institut på jagt efter et får. Et grimt får vel at mærke.
Det er ulden fra det grimme får, der er interessant. Forskerne håber på, at de bliver bedre til at kunne forstå den genetiske profil på ulden.
Det grimme fårs genetiske profil kan bidrage positivt til uldindustrien, der er 2.8 milliarder dollar værd.
"Det lyder som et paradoks, at grim uld kan være god. Men når man kigger på den genetiske profil, kan tilfældige genetiske fejl afsløre for os, hvordan uld former sig," siger manden, der jagter det grimme får, projektleder Simon Bawden.
